16 June, 2011

Samsung Galaxy Tab Gingerbread Upgrade, del II

Jeg har tidligere skrevet, at Samsung ville frigive Gingerbread til 7" Galaxy Tab (P1000). Det blev annonceret midt i maj, og der var, efter sigende, brugere i Italien, der rent faktisk fik deres P1000 opgraderet via Samsung Kies.

Det er altså ved at være ca en måned siden, men hvad er status hidtil? I sidste uge talte jeg med Samsung Support i Danmark, og de oplyste, at opdatering skulle komme i løbet af denne uge. Historien var, at opdateringen var klar, men at man fandt en fejl, man ønskede at rette.

Nu er vi ved at løbe tør for dage i denne uge, og jeg har stadig ikke fået en ny opdatering. Jeg har heller ikke læst om andre, så jeg valgte at ringe til Samsung igen. Og den nedslående besked var, at de desværre ikke havde nyt, andet end den skulle være lige på trapperne. Så vi må enten væbne os med tålmodighed, eller opdatere vores tabs med de (tilsyneladende) officielle opdateringer, der ligger ude på nettet.

Jeg overvejer i øjeblikket, om jeg skal kaste mig ud i det. Hold øje med dette spot, om opdatering, enten via KIES eller på anden måde ;-)

1 comment:

  1. Intet nyt på denne front. Jeg har dog ikke ringet til Samsung i dag. Kom nu på banen, Samsung! ;-)

    ReplyDelete