Det 5. nyhedsbrev fra os i Uganda er snart klart. Jeg regner med, at sende det ud i morgen, den 11. marts.
Det er en lille forsmag på, hvordan vi har det i det daglige. Især Mark har lidt at fortælle der.
Vi har i den seneste tid igen haft strøm-udfald. En enkelt gan i et helt døgn og en enkelt gang "blot" natten igennem. Men ellers i nogle timer om aftenen. Det er aldrig sjovt, og det er ikke godt for de madvarer, vi har i køleskab og fryser.
Den ene gang, vi manglede strøm, natten igennem, vågnede Isaac op om natten, som han gør engang imellem. Men kombinationen af ingen lys og gøende hunde udenfor skræmte ham utroligt meget, og det tog lidt tid at trøste ham.
Ellers går livet sin gang. Vi har udfordringer og oplevelser af både den glædelige og knap så glædelige slags. Men vi prøver på bedste vis at bruge alle oplevelser til at udvikle os.
Vores nyhedsbreve bliver sendt ud til de, der gerne vil have dem. Du er velkommen til sende mig en email på jan (at) kaddu (dot) dk for at få det tilsendt. Eller du kan hente det på vores hjemmeside på adressen htp://www.kaddu.dk.
No comments:
Post a Comment