Min Afrikanske Farm - B2B i Uganda.

På mandag, den 27. April 2009 ankommer repræsentanter fra 13 danske virksomheder til Entebbe, hovedstadens Kampalas og Ugandas internationale lufthavn.

De kommer i forbindelse med den danske ambassades Business 2 Business (B2B) programmer og kommer til Uganda for at undersøge mulighederne for at lave forretninger med lokale partnere.

For ikke så længe siden annoncerede regeringen, at den danske bistand i langt højere grad skulle involvere og implenteres af danske private firmaer, der til gengæld skulle lave projekterne på en måde så teknologi og viden om teknologi bliver givet videre til de lokale partnere.

Det giver god mening, specielt i disse tider, både for de danske virksomheder, den danske stat og den lokale partner.

De danske virksomheder er presset på økonomien, så de har behov for gode, men billige råvarer eller halvfabrikata, så de kan holde sig konkurrencedygtige.

Den lokale partner finder en aftager af deres råvarer og på sigt viden og produktionsapparatet til forædling af deres råvarer og dermed værdiforøgelse af deres produkter.

Og den danske stat er med til at fastholde og måske skabe arbejdspladser, skabe Dansk eksport, der gavner betalingsbalancen, og være med til at skabe en bedre og mere stabil økonomi i den tredje verden, der så igen vil skabe mere velstand og beskæftigelse både lokalt og i Europa.

De firmaer der besøger Uganda i næste uge er i fødevarebranchen. Da Uganda er landlåst og er højland, er vejret gunstigt og jorden er frugtbar, har mange af afgrøderne her 2 eller flere høstsæsoner.

Der er også plads til eksportører her i Uganda. I modsætningen til Europa og resten af vestlige verden har en økonomi i recession, har Østafrika en økonomisk vækst på 5,5% og i særdeleshed har Uganda en vækst på 6%. Det hænger blandt andet sammen med, at man i langt mindre grad har bygget sin økonomi på lånte penge.

Det er dog ikke altid lige let at træde ind på et nyt marked og i særdeleshed ikke på et marked, der ligger så langt fra Danmark både geografisk og kulturelt.

Den geografiske placering, dergiver Ugabda dets favorable vejrlig giver også en udfordring, da varer enten skal transporteres over land til enten Dar-es-Salaam i Tanzania eller Mombasa i Kenya for at blive sejlet til Europa eller flyves ud.

Og kulturen er meget forskellig fra Europa. Eksempelvis er mange producenter og firmaer enkeltmands- eller familievirksomheder, og har som oftest ingen regnskabsafdeling. Og netop regnskabsførelse er meget uformel for ikke at sige mangelfuld.

Derudover må man ofte påregne at skulle betale en del af købssummen forud, da forretningspartneren sjældent har et råvarelager og derfor skal købe råvarerne inden produktionen kan starte.

Der er altså muligheder for vækst og en god forretning i Østafrika blandt de økonomier, vi traditionelt set har regnet for fattige.

Velkommen til Uganda!

Om uddannelse og indlæring af vuggestue- og børnehavebørn.

I Danmark har vi ikke mange naturlige resurser udover vores frugtbare landbrugsjord. Produktion af varer kan ofte gøres billigere i Østeuropa eller i Asien. Selvom vores landbrug trækker mange penge hjem til Danmark, kan vi ikke klare os på det alene.

Vores måske største resurse er vores intellekt. Innovation, udvikling, design og viden er det, der driver vores produktion og varer, selv indenfor landbruget.

Da landet stod for en Bankerot i 1800-tallet valgte vores ledere dengang at investere i uddannelse. I dag har Danmark som en af meget få lande gratis uddannelse helt op på universitetsniveau.

Alligevel scorer danske folkeskoleelever dårligt i internationale undersøgelser. Hvorfor?

Jeg har ikke svaret, men tillader mig at stille nogle spørgsmål for at oplyse dette emne yderligere. Jeg er ikke uddannet indenfor pædagogik, dette er tanker opstået som forælder.

Vi har haft vores søn i en fri (ikke-kommunal) vuggestue i Danmark. Vi var meget glade for vuggestuen og dens medarbejdere og var meget positive overfor deres pædagogik.

Vi er nu udsendte i Afrika og har vores søn i en international 'nursery & preschool'. Fra han startede i en alder på 22 måneder og til nu, 8 måneder senere, har han ikke alene lært at begå sig på Engelsk og det lokale sprog, han kan idag farverne (på Engelsk, det er sproget i skolen), former (firkant, kvadrat, cirkel, etc), han kan også tælle og genkende tallene 0-9.

Disse færdigheder er ikke opnået gennem diktatorisk repetition, men gennem leg.

Skolen har også deres egen pool og børnene har svømning en gang om ugen. For ikke så langt tid siden holdte skolen en 'Swimming Gala' - et svømmeshow hvor børn helt ned til et-årsalderen deltog.

Når vi i Danmark har vand på alle sider, burde svømning ikke have en højere prioritet? Vuggestuer og børnehaver vil sjældent have deres egen svømmebassin, men langt de fleste steder er der adgang til et offentligt bassin i form af en svømmesal eller svømmehal i nærsamfundet.


Det har været diskuteret i længere tid, hvordan opdragelse og kappestrid skal hænge sammen. I slutningen af 1960'erne og op gennem 1970'erne gik strømningerne imod konkurrence. Steiner-skolerne er et eksempel på denne tanke, hvor den er så gennemført, at man end ikke har eksamener.

Tanken om at det er vigtigere at deltage end at vinde har på mange områder sin vigtige plads, men den må ikke kvæle vores lyst til at forbedre os, til at udvikle os. Vi må til stadighed være i gang med en udvikling, en forbedring af os selv.

For 100 eller 200 år siden gik udviklingen så langsom, at man kunne tillade sig, i en hvis grad, at lære sit fag i sin læretid og derefter blive bedre til det, man kunne, gennem erfaring.

I dag må vi være parate til at lære nyt, og endda aflære det, vi engang har lært, for at give plads til en ny lærdom, der står i kontrast til det vi lærte engang.

Det er nu og vil endnu stærkere i fremtiden blive en vigtig egenskab at kunne udvikle og tilpasse sig i en skiftende verden.

Derfor er det vigtigt, at vi giver vore børn dels et drive til hele tiden at søge nye udfordringer, viden og erfaringer, hele tiden forbedre sig selv uden at det tilsidesætter eller nedgører andre (værdisættet skal ikke baseres på at måle sig selv mod nogle, der er svagere, men på nogle, der er stærkere en jeg, og at jeg er stærkere/længere end jeg var før.

Dels må vi give dem miljøet og næringen til det. Alt for mange ideer går tabt fordi et barn ikke stimuleres og enten giver op og falder tilbage til 'normalen' istedetfor at videreudvikle sin eksellence. Eller barnet bliver uroligt og støjende, et problembarn, blot fordi det ikke har den gode grobund.