Så er det dag to i mit forsøg på at komme tilbage i musikken. Du kan læse mere omkring dette på mit indlæg i går, I gang med spilleriet.
I dag er det lykkedes mig at komme op på 15-20 minutters øvepas, hvilket et dejligt. Jeg vil prøve at se, om ikke jeg kan tage 3-4 af disse, hvilket vil bringe mig op omkring de 60 minutters øvetid, jeg har sat mig som mål her i starten.
Min range er udvidet mest i det dybe, jeg kan nu klare fra F# under det dybe C til G over det mellemste C. Stadig ikke imponerende men dog et fremskridt. Jeg skal fremover arbejde mere på det høje register.
Jeg kan nå højere end G nu (det høje C, når jeg er heldig), specielt i starten af et øvepas, men det er ikke sikkert, hvorimod jeg er nogenlunde sikker på G, dog ikke i slutningen af et øvepas.
Jeg øver mig fra Arban's Trompetskole og er startet med de første øvelser. Jeg har også lidt melodier, jeg prøver. Jeg skal dog have struktureret mine øvepas bedre og planlægge hvilke jeg skal spille. Ligenu er det mest tilpasset 'hvad kan jeg lige i dette øjeblik', så der går noget tid til spilde med at lede efter øvelser.
No comments:
Post a Comment